 |
|
|
 |
|
Efterhånden har jeg gjort mig nogle erfaringer med frøformering. Umiddelbart er sommerblomster (1-årige/annuals) absolut de nemmeste. Flere af dem kan endda sås udendørs direkte i potte eller bed. Har man ikke prøvet at så blomster fra frø før, er det et godt sted at starte.
Sommerblomster direkte i krukke
Dæk bunden med f.eks. potteskår for at sikre, at hullet i bunden ikke stopper til (der SKAL være hul!). Fyld krukken næsten op med pottemuld (blomsterjord eller fra plantesæk). De øverste 5-10 cm kan evt. være så- og priklejord, som er uden næring. Her spirer frøene lettest, og for megen næring er ikke godt for den allerførste rodudvikling.
Krukken vandes godt igennem og står nogle timer, så fugten kan fordele sig godt. Frøene sås tyndt jævnt fordelt på overfladen. "Dyt" dem evt. forsigtigt med en finger, så de har god kontakt med den fugtige jord.
Det er ikke nødvendigt at fylde jord ovenpå frøene. Mange kræver lys for at spire og skal helst ikke dækkes for meget. VIL du have jord ovenpå, så brug en sigte og sigt 1-2 mm jord ovenpå frøene.
Hold overfladen fugtig, men ikke drivende våd! Når frøene er spiret, skal du evt. tynde lidt ud, hvis nogle står for tæt.
Stauder (og 2-årige), som kan sås om foråret
Start evt. indendørs i en lys vindueskarm eller under kunstlys fra midt i februar, alt efter plantens udviklingstid. Ellers i drivhus, når dette er frostfrit.
Fyld potterne med så- og priklejord, vand potterne og lad fugten fordele sig nogle timer. Så frøene og "dyt" dem lidt. Dæk potten med en plasticpose eller et stykke vitavrap for at holde på fugten. Tjek jævnligt, at overfladen ikke tørrer ud. Potter vandes nemmest med en blomsterforstøver, da frøene let skylles rundt, hvis du bruger vandkande.
Når frøene er spiret fjernes plasticposen, da småplanterne er skrøbelige og nemt får råd, hvis ikke der kommer luft til. De skal fortsat vandes forsigtigt, så potten ikke tørrer for meget ud. En god måde kan være undervanding. Man kan købe undervandingsdug, som potterne sættes på, hvor de selv kan trække vand fra.
Ser det ud til, at planterne får råd (rodhalsråd, som er et svampeangreb - ses nemt ved, at nogle "knækker" og vælter) kan resten reddes ved at tilsætte atamon til vandingsvandet (1 kapsel pr. 1 liter vand). En hurtig prikling af de sunde planter kan også være en god idé.
Vær tålmodig - mange stauder er længe om at spire!
Hvis du har masser af frø er det allernemmeste at drysse de modne frø direkte på voksestedet, selvom dette giver en større spildprocent. Mange 2-årige kan med fordel sås ved at man blot drysser frøene rundt omkring de eksisterende planter, så er der sikret en ny bestand af 1-års planter til næste år. 2-årige er f.eks. stokrose, judaspenge, verbascum, forglemmigej, fingerbøl, akelejer. Dette gøres, når frøene er modne i sensommeren eller det tidlige efterår.
Hvilke frø kræver kulde?
Som hovedregel skal frø af planter fra de tempererede egne skal have en kuldebehandling. Det skyldes tilpasning til et klima, hvor for tidlig spiring ville være katastrofal. Kuldepåvirkningen er en bremse på spiringen, så frøet først spirer, når temperaturen er optimal for den lille frøplante.
Frø fra buske, træer, stauder m.v. som er flerårige og hårdføre hos os, kræver altså kulde før spiring. 2-årige, som ikke sås umiddelbart efter modning, spirer også ofte først efter en kuldeperiode. Sommerblomster, køkkenurter m.v. stammer ofte oprindeligt fra varmere eller tropiske egne og spirer fint ved sen forårssåning uden kuldeperiode. En del køkkenurter er dog 2-årige og tåler efterårssåning, de vil overvintre og vokse videre til foråret (f.eks. spinat).
Som kuldebehandling er det ikke nok at lægge frøposen i køleskab vinteren over - og derefter så om foråret. Så længe frøet ikke bliver fugtigt, vil det ligge i dvale. Det skal først "vækkes" til live med fugt - derefter have en kuldeperiode - og endelig kommer så spireperioden, når temperaturen hæves. Sår du udendørs efterår/vinter er det rart at vide, at f.eks. staudefrø ikke tager skade af kuldeperioden, selvom netop disse frø måske ikke kræver kulde.
Enkelte frø er så "avancerede" at de kræver 2 kuldeperioder med en sommer imellem, før de spirer. Derfor er det altid en god idé at gemme sine såpotter med frø af flerårige planter mindst et ekstra år, hvis spiringen udebliver.
Bemærk at kulde ikke er det samme som frost. Det er nok at temperaturen er under 5 grader. Er der snedække vil temperaturen i jordoverfladen lige under sneen være ca. 0 grader - uanset, om lufttemperaturen er væsentlig lavere.
Kuldebehandling
af frø
Der er mange forskellige metoder, når man skal kuldebehandle frø. Jeg synes, det nemmeste er at efterligne naturens egen metode og starte såningen i det sene efterår eller i løbet af vinteren.
Bland så- og priklejord med ca. 1/4 grus, ikke-klumpende kattegrus eller perlite og fyld i såpotter, som gerne må være pænt store. Fyldet sikrer, at der bliver godt dræn i potterne. Vand potterne og lad fugten fordele sig nogle timer. Så frøene og "dyt" dem lidt. Sigt lidt fint sand eller kattegrus over overfladen, det forhindrer at der dannes mos i vinterens løb.
Stil potterne et skyggefuldt sted udendørs og lad naturen gå sin gang. Potterne kan også graves ned til randen i et jord- eller sandbed, evt. en drivbænk, hvis du har sådan en. Husk at mærke potterne godt (man kan ikke huske, hvad der er hvad, til foråret!). Jeg plejer at skrive direkte på potterne med en sort eller hvid tusch, så er der ikke et dumt lille planteskilt, som kan blive væk i vinterens løb. Tjek jævnligt, at potterne ikke tørrer helt ud. Potterne bliver udsat for vind og vejr, sne, kulde - og om foråret regn, kulde, varme... Alt sammen bryder frøhvilen og får frøene til at spire om foråret. Har du problemer med ukrudtsfrø eller fugle, som interesserer sig for voldsomt for indholdet i potterne kan de evt. dækkes med lidt fiberdug.
Sår du midt eller sent på vinteren, skal du beholde potterne indendørs en uges tid efter såning, så frøene kan nå at blive fugtige og opsvulmede, før de sættes ud i kulden.
Senere på foråret er der jo altid en løsning, som kaldes køleskab. Er der bare tale om en enkelt potte eller 2 kan de pakkes ind i plast og sættes i grøntsagsskuffen. Det er også muligt at "så" frøene mellem et par lag fugtig køkkenrulle og putte dem i en lille plastpose (husk luft) og lægge posen i køleskab. Frøene tjekkes mindst et par gange om ugen. Er der spirer på vej (og det kan gå hurtigt) skal frøene sås rigtigt i en såpotte ved 15-20 grader.
Lyskrævende frø er der mange af. Det drejer sig som regel om små frø. Disse sås på jordoverfladen og trykkes let ned for at få jordkontakt. Holdes let fugtige indtil spiring.
Mørkekrævende frø spirer ikke, hvis de kan se lys i for store mængder. Hertil hører f.eks. Morgenfrue og Hjulkrone. Ellers er det få, der har det på den måde (næsten altid store frø fra f.eks. buske eller træer).
Varmekrævende frø er dem, der spirer bedst når de kommer over 25 grader C. Hertil hører mange tropiske frø, de almindelige sommerblomster og frø af drivhusplanter. De vil elske at starte livet på et varmt badeværelsesgulv.
Friskmodnede frø er dem, der normalt spirer bedst, hvis de bliver sået umiddelbart efter, at de er modne. Nogle af dem vil spire med det samme og overvintre som småplanter. Hvis man ikke får det gjort, går de i dvale. De fleste vil kunne vækkes af denne dvale ved at blive udsat for en kuldeperiode og vil så spire året efter, mens andre vil få kraftigt nedsat spiring. Helleborus/julerose, Purpur solhat, Trillium, Kvan, Baldrian, Pæon m.m. hører til denne kategori.
Hårdskallede frø er dem med en meget tyk frøskal. Denne kan være meget lang tid om at blive nedbrudt, så der kommer vand til selve kimen. Her kan det hjælpe at file/ridse i skallen, så vandet kan trænge ind. I nogle tilfælde er det nok at lægge frøene i vand 1-3 døgn inden man sår dem.
Spiretemperatur
Langt de fleste frø spirer udmærket mellem 15 og 20 grader. Nogle allerede ved 10 grader. De fleste frø har bedre spiringsprocent, hvis de udsættes for daglige temperatursvingninger ligesom i naturen. Derfor er såning udendørs, i drivhus, havestue eller drivbænk oftest bedre end i et varmt rum.
Når frøene er spiret og der har udviklet sig et par blade er det tid til første prikling. Hvis man venter for længe, går udviklingen helt i stå - småplanterne behøver lidt mere plads og mere næring for at sætte gang i væksten.
Første gang man prikler kan der sagtens være flere planter i en potte eller f.eks. en brugt frugtbakke (fra blommer, tomater, champignon el. lign.) Fyld potten med blomsterjord, vand - og vent til fugten har fordelt sig godt.
Man kan købe fine priklepinde, men jeg har klaret mig godt med en almindelig blyant.
Rør aldrig ved prikleplantens stilk - tag i stedet forsigtigt fat i bladene, stik blyanten godt nedunder og vip forsigtigt planten op. Lav et passende hul med blyanten i priklepotten og put den lille plante forsigtigt ned. Brug blyanten til at skubbe jorden fast omkring planten. Er planten blevet lidt lang og ranglet af mangel på lys, kan den sagtens plantes lidt dybere end før. Stil potten så lyst som muligt.
Den første tid skal priklepotten holdes fugtig, men ikke drivende våd. Når først småplanterne har rigtigt fat i den nye jord og har udviklet nye og flere rødder, er de knap så sarte. Regn dog med et vist spild.
Efter en tid bliver pladsen trang i priklepotten og det er tid at prikle igen. Nu er planterne måske store nok til at få hver deres egen lille potte.
Sørg for, at potterne ikke er større end nødvendigt - så bliver jorden nemt sur og planterne hæmmes i væksten.
Der er mange andre ting, som er godt at vide, men ovenstående er det mest basale Det vigtigste er nok:
- Så ikke for dybt. Små frø behøver ikke at dækkes, større frø dækkes tilsvarende deres egen tykkelse.
- Gem udendørs såpotter yderligere en sæson, hvis de ikke spirer. Nogle staudefrø vil først spire efter endnu et år.
- Atamonvand er super effektivt mod råd og mug i både såpotter og priklepotter (og til stiklinger, men det er en anden snak).
- Er du i tvivl om staudefrø kræver kulde eller ej, så del portionen i 2 og prøv begge metoder. Eller så det hele udendørs om efteråret - de færreste staudefrø tager skade af kuldebehandling, selv når de ikke kræver kulde.
- Hårde, store frø kan udblødes et døgn i vand før såning, så spirer de nemmere.
- Er lysforholdene ikke optimale (og det er de sjældent indendørs i foråret), bliver planterne knap så ranglede, hvis de står i et køligt rum.
|
|
 |
|
|
|